logo nordjylland95blue

Erhvervsafklaring

Bliv uddannelsesparat

Gruppen ”Bliv uddannelsesparat” består af elever, der har gået 9, 10 eller 11 år i skole, men som på grund af manglende faglige, personlige eller sociale kompetencer ikke er parate til at starte på en ungdomsuddannelse.
Hver elev i denne gruppe får sammen med deres lærer lagt en personlig årsplan med mål og delmål, der skal føre frem til, at den unge erhverver sig de nødvendige kvalifikationer til at opnå uddannelsesparathed.

Eksempler på hvad en elev kan kvalificere sig inden for, kan være følgende:

  • Dygtiggøre sig i et eller flere skolefag
  • Gå op til eksamen i et eller flere fag på 9. eller 10. klasses niveau
  • Praktikforløb - kortere eller længere - på én eller flere af byens arbejdspladser
  • Værkstedsundervisning: træ, metal, motor, køkken, gartneri m.f.
  • Kreativ undervisning: syning, tegning/maling, smykkefremstilling m.m.
  • It undervisning
  • Social træning, lære at fungere sammen med andre mennesker
  • Opbygge selvtillid og tro på egne kræfter og evner
  • Lære at tage ansvar – også for egen uddannelse
  • Opbygge modenhed og selvstændighed